Køb/salg
heste og udstyr
Sandra Solveig Pold 0
21 dage siden - 3500 Værløse

Voksen, erfaren rytter søges!

Kontakt for pris
Min dejlige hest og jeg søger erfaren rytter, som har lyst til at være en del af vores lille team. Han er en 5 år gammel dansk sports pony på 152 cm. Han er meget uerfaren, har ikke været i ridning særlig længe, og han har brug for meget støtte i ridningen. Der er rigtig meget potentiale i ham, men det kræver lidt arbejde. Det er derfor et kæmpe plus, hvis du har erfaring med ungheste og tilridning, men det er ikke et krav. Det eneste krav jeg har er, at din grundridning er på plads 😊 Vi leder efter en, som er rolig, bestemt og tydelig og som synes, det er fedt at være en del af hans videre uddannelse. Han er generelt meget tillidsfuld, og man kan få ham til næsten hvad som helst, hvis han kan mærke, at man har styr på det og passer på ham. Jeg synes også, det kunne være dejligt, hvis vi kunne arbejde med ham sammen nogle gange. Jeg foretrækker at longere ham, så det ville være fedt, hvis du prioriterede ridningen rigtig højt. Han står i løsdrift 3 km fra Værløse St. Vi har ikke selv ridebane, men har banekort til en som ligger 12 minutter væk. Ganløse Ore ligger også lige ved siden af. De andre opstaldere er overvejende skovtursryttere og folk der går op i at hygge om hestene frem for stævner.  Stemningen i stalden er venlig og afslappet og folk er rolige og hjælpsomme. Jeg er ret fleksibel med både antallet af dage, osv, så send mig en besked, hvis du er interesseret, og så finder vi ud af om vi lever op til hinandens forventninger og om der er kemi.  Hilsen Sandra og Lillebror 
Tina Kristensen Hej Sandra jeg faldt over dit opslag angående du søger part til din hest det kunne jeg meget godt være interesseret. Jeg bor selv i Farum og har været meget i min nogle dage. Håber det virker denne interesse og jeg hører fra dig med venlig hilsen Tina  30912700
9 dage siden - Synes godt om - Svar

Rytternes markedsplads

Den første danske app til køb og salg af heste og rideudstyr - og det er gratis!