22 dage siden - 7140 Stouby
Vil du være med til at forme din kommende part? Tilridning, hjælper og part søges
Part/tilridning/hjælper til jordtræning søges til ung islænder i 7150 Barrit.
Vil du være med til at sætte dit præg på din kommende part og ridehest?
Jeg må indse, at jeg (pga. mit dårlige helbred) ikke kan klare tilridningen og den daglige træning af min unge dreng selv.
Han er en god, sensitiv og frisk dreng, som snart fylder 7 år.
Han er på alle måder klar til at komme videre i den daglige træning. Jeg har bare ikke hverken kræfter eller overskud til at fuldføre opgaven, fordi han ind i mellem bøvler, når han bliver usikker på opgaven eller keder sig med den - så han behøver tydelige linjer og megen forudsigelighed kombineret med nye udfordringer. Han vil gerne gøre det rigtige, men han bliver ind i mellem i tvivl om hvordan - og bliver så ret udfordret. Jeg har selv avlet ham og kender ham rigtig godt. Han har et godt hjerte og fortjener verdens bedste part og kommende rytter som gider sætte sig ind i hans udfordringer - og samtidig sætte sig ind i hvad der motiverer ham.
Jeg har været på ryggen af ham en del gange og han er bedøvende ligeglad med at jeg sidder på ham. Jeg kan f.eks. sidde på ham mens han spiser hø uden han vrikker med et øre. Jeg er desuden blevet trukket rundt på ham en del gange, hvilket han også er okay med. På den måde kan man sige, at han er ryttervant.
Til gengæld er han udfordret i meget andet. Jeg kan f.eks. ikke gå en tur med ham, uden han bøvler. Og han har i første omgang brug for en part, som vil arbejde med ham fra jorden, før vi går videre med den endelige tilridning. Derefter kan vi arbejde videre med tilridningen, så vi får skabt den fede ridehest, som jeg ved, han kan blive.
Han er femgænger med god fremdrift i skriften, stor trav, fin tølt og store bevægelser i galoppen. Passen bruger han pt. ikke så meget udover i overgange.
Min indtryk er, at han bøvler fordi jeg ikke kan støtte ham godt nok, for han vil faktisk rigtig gerne lave noget sammen med mig. Han møder altid folk med et stort vrinsk ved leddet og han kan faktisk slet ikke få nok hygge, når jeg er omkring ham i stalden.
Jeg har sclerose, så jeg kan ikke holde til at bøvle ret meget med ham og kan f.eks. ikke følge med i hans meget friske skridt på gåture (pga. sclerosen), så jeg bremser ham meget, hvilket min underviser påpeger er frustrerende for ham, fordi han har en naturlig fremdrift.
Baldur er en glad dreng, som under de rette forudsætninger er en genial, lærenem og meget klog dreng. Han er samtidig meget sensitiv og usikker på sig selv og egen formåen, så han har brug for megen ros og anerkendelse frem for negativ fokus på de ting, der ikke fungerer. Det skal der være opmærksomhed på i træningen med ham.
Jeg håber, at der er nogen, der kunne være interesseret i at træne med ham/os - for med den rette tilgang - og en god kemi med Baldur - får du en fantastisk kommende part og ridehest i et fantastisk område med skov og strand lige ved siden af.
Mon nogen kunne være klar på opgaven?
Kontakt mig for yderligere info eller ved spørgsmål.
Vi leder efter den helt rette - og venter gerne på rette vedkommende.
I første omgang vil det være gratis, da vi mangler hjælp.
Når han engang bliver ridehest vil jeg gerne have et tilskud til sko/at få ordnet hove. Det snakker vi om.