Køb/salg
heste og udstyr
Mette Vindgaard Knudsen 0
5 dage siden - 9550 Mariager

Part søges

kr. 300
9550 - Mellem Asferg og Fårup. Efter megen overvejelse vil jeg se om det er muligt at finde en part til min fjordhest her.  Figaro, i daglig tale Basse, er ren fjordhest af gammel type og har 110% fjordheste sind. Så ergo han er ligeglad med det meste, kan være ret stædig og han ved at han er stærk!  Basse er fra 2001 og altså lidt oppe i årene ❤️ Han er sød og rar i al omgang og han er også sød at ride! Han har aldrig forsøgt på noget som helst, medmindre man kommer bid i munden på ham. Han rides derfor udelukkende med hackamore! Og det laves der ikke om på. Da han er noget rund i det, rides han med Lammesadel eller uden sadel.  Han kan godt rides lidt rundt på marken (pt har vi ingen ordentlig ridebane), og han kan styres for let tøjle og søde i skridt og trav. Jeg har ikke selv galoperet på ham. Han har let seperationsangst som dog er blevet bedre, og jeg ved derfor ikke 100% hvordan han vil have det med at ride tur alene. Det skal derfor også være en person der har lyst til at arbejde med dette og ikke er bange af sig 🙏🏼  Hvis man har en ven/veninde kan det evt være muligt ind imellem at låne min anden ridehest, dog er han en noget mere sensitiv og vågen hest som man virkelig skal være forsigtig med! Derudover er kravene til en eventuel part at man har redet i mange år, og at man har en lidt mere holistisk tilgang til ridning og omgang med heste. Aldersmæssigt tænker jeg minimum 16 år kan gå an, men ser helst man et fyldt 18.  Basse står hos os privat, og det vil han blive ved med.

Rytternes markedsplads

Den første danske app til køb og salg af heste og rideudstyr - og det er gratis!