Køb/salg
heste og udstyr
Caroline 0
2 måneder siden - 3520 Farum

Hyggepart søges

Kontakt for pris
Hej! Jeg er 21 år, bor i Farum og starter uddannelse til februar 2021. Jeg har siden lille elsket gårdlivet og hestepasning, da det er meget meditativt for mig. Jeg går lige så meget op i (hvis ikke mere) selve pasningen af hesten, som jeg går op i ridningen. Jeg gik til ridning i mine yngre år og har haft part på 3 forskellige heste (shetlandspony, engelsk fuldblods og en blandingsrace, som kan ses på billederne). Jeg kan huske det basale fra ridning, men vil ikke kalde mig en rutineret rytter. Jeg går meget op i, at jeg lærer hesten at kende, før jeg sætter mig på ryggen af den. Derfor vil jeg i starten nok fokusere på staldarbejde og hygge/trækture med hesten, indtil vi begge er komfortable med hinanden. Tillid mellem hest og rytter er meget vigtig for mig.  Min tanke er, at hvis du har en sød, venlig og medgørlig hest, der trænger til lidt ekstra kærlighed, og du selv kan bruge et par hænder i stalden, så kan jeg hjælpe.  Jeg ser helst, at det er uden betaling, da vi hjælper hinanden og derfor indgår en aftale, der gavner os begge. Hvis der er mulighed for at betale for undervisning på hesten, kan jeg være interesseret i dette. Da jeg bor i Farum, vil det være dejligt, hvis din hest står opstaldet her inden for cykelafstand, men ellers er nem offentlig transport også en mulighed. Jeg tænker som udgangspunkt 1-2 dage om ugen, men ellers kan vi aftale nærmere.  For flere informationer kan du blot kontakte mig her - jeg tjekker app'en regelmæssigt.   Venlig hilsen Caroline 

Rytternes markedsplads

Den første danske app til køb og salg af heste og rideudstyr - og det er gratis!