3 måneder siden - 4700 Næstved
Dressurpart søges
Lady er en Dansk Varmblod på 10 år. Hun er 168 i stang, med 3 gode gangarter og et stort rygsving. Hun er uddannet til LA-øvelser og har gået en LA4 med tidligere ejer og LB med undertegnede. Hendes potentiale er indenfor dressuren. Det er en primær dressurrytter jeg søger, men også afvekslende til tur, bom-arbejde og longering. Hun kan sagtens rides alene på tur og elsker at se noget andet end sandkasseridning en hel uge i træk. Hun kan godt lide at springe, men kigger en del ved meget fyld på springene. Det er begrænset hvad jeg selv har sprunget på hende. Jeg har også redet et par distancer på hende (uden spring).
Hun lever op til sin race af en varm hest at være, og kan have tildens til spontan tænding hvis det stikker hende. Hun bukker eller stejler ikke, men er en hoppe med fart på, og vil gerne fremad. Når hun aktiveres med en masse øvelser under ridning og får lov at bestille noget, slapper hun af, og kommer ned i et samarbejdende gear. Hun er en meget opmærksom hest så det er vigtigt, at du ikke er den nervøse rytter.
Man skal være bestemt overfor hende og hun skal sættes på plads, da hun ellers hurtig tilegner sig unoder. Det skal selvfølgelig IKKE være afstraffelse, men i respekt og på en fornuftig måde.
Parten:
- din grundridning skal være på plads (min. LB-niveau)
- rutineret rytter og gerne med dressur ambitioner
- ansvarsbevidst, pligtopfyldende og overholde aftaler
- lysten til at udvikle dig selv og evt. hesten; med modtagelse af undervisning
- gerne over 18 år, medmindre at niveauet/matchet er der og der er 100% forældreopbakning
- det er en fordel (men ikke et krav) hvis du har redet hest før og ikke kommer direkte fra pony/rideskolehold
Hun er opstaldet på Kasernens rideskole i Næstved som har stor oplyst udendørsbane, 20x60 ridehus og skov/naturomgivelser 5-10 min fra stalden. Der kræves facilitetskort fra stedet.
Hun er opstaldet med fuldpas, så der er INTET staldarbejde, dog er der en foldvagt en gang om måneden, hvor man hjælper med at lukke heste ud. Det eneste ”fysiske” er vedligeholdelse/pudse udstyr og skylle klokker/gamacher.
Der vil være mulighed for stævnedeltagelse og tage hende med i byen. Jeg har egen trailer der evt. kan stilles til rådighed, hvis ikke andet er muligt.
Kontakt for spørgsmål og pris.
Tlf: 22923065